Vi holder påskeferie og butikken er lukket skærtorsdag d. 17.04.25 til og med 2.påskedag mandag d. 21.04.25
Skarpt syn uden briller, kontaktlinser eller laser-operation.
Faktisk kan natlinser være den afgørende forskel på, om du skal bruge synshjælpemidler i løbet af dagen, eller du kan slippe for dem. De hedder egentlig ortho-K linser, men vi kalder dem for natlinser, fordi du udelukkende skal bruge dem om natten, mens du sover.
Behandlingen er ret enkel. Lige inden du går i seng, tager du linser på – og når du står op, tager du linserne ud igen. På den måde kan du nyde et skarpt syn hele dagen uden at skulle bruge hverken briller eller kontaktlinser.
Allerede efter den første nat vil du opleve forbedret syn, og i løbet af 3 til 12 dage har du et optimalt syn.
Flere studier viser, at brug af natlinser kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn og teenagere og dermed øges chancen for et sundere syn resten af livet. Det er det, man kalder myopikontrol og hvis du vil vide mere, kan du læse om det her.
Børn helt ned til 10-års alderen kan bruge natlinser og som regel er det ikke et spørgsmål om alder, men mere om motivation, modenhed og hygiejne.
Mens du sover, omformer linsen din hornhinde, så du ikke er nærsynet i løbet af dagen. Cellerne på hornhindens overflade er elastiske og ved hjælp af det lille vakuum, der skabes under linsen om natten, ændres hornhindens krumning, hvorved nærsynetheden fjernes.
Natlinser kan bruges af de fleste nærsynede og kan laves med læsefelt, så du får et så optimalt syn som muligt, uden at bruge synshjælpemidler i løbet af dagen. Den yngste. vi har lavet natlinser til, var 8 år og den ældste var 75 år.
Du kan til enhver tid stoppe med at bruge natlinser. Når du gør det, vil din hornhinde vende tilbage til sin naturlige facon i løbet af ret kort tid og du vil have det syn, du startede med inden behandlingen.
Kom ind til en snak om natlinser for at høre om det er noget, der kan hjælpe dig.
Du er altid velkommen til at booke en gratis synsprøve hos os. Udfyld felterne nedenfor og så vender vi tilbage til dig hurtigst muligt.