Hos Brillestudiet har vi ekspertisen til at tilpasse alle former for kontaktlinser. Måske passer standardlinser bedst til dit behov, men det kan også være, at vi i fællesskab finder frem til en mere individuel tilpasset løsning, der vil være bedre for dig, fordi linserne dermed bliver som skræddersyede til dine øjne.
Du kan få kontaktlinser, der korrigerer din nærsynethed, din langsynethed, din bygningsfejl eller med læsefelt til korrektion af alderssyn. Om de bedste kontaktlinser til dig er bløde, formfaste, semi formfaste eller natlinser, finder vi ud af ved at udmåle dine øjne med den nyeste teknologi og i dialog med dig.
Du vil altid blive udmålt med vores DNEye PRO scanner og med den nyeste topograf fra Medmont – et af de til dato mest avancerede instrumenter til udmåling af hornhindens facon.