brillestudiet skaermbriller

 

 

Skærmbriller gør dit arbejde lettere

 

Bruger du det samme par sko til alt?

Nej, vel?

Det samme gælder briller.

 

Skærmbriller kan være vanedannede

 

Vi advarer med det samme om, at den rigtige skærmbrille kan være ekstremt vanedannende.

 

Du kan fx slippe af med spændingshovedpine og ondt i nakke og skuldre. Simpelthen fordi glassene i skærmbrillerne er tilpasset netop din arbejdssituation. De er med andre ord ergonomisk korrekte - nøjagtig ligesom dit hæve-sænkebord og din kontorstol.

 

Din chef bliver sikkert også glad for, at du får dig et par gode skærmbriller - for så kan du være effektiv i længere tid. Det er både tilfredsstillende for dig og for chefen. Det er også derfor, mange virksomheder i dag tilbyder tilskud til skærmbriller.

 

Vil du vide mere om tilskud til skærmbriller, så kig forbi forretningen, vi skal nok hjælpe dig.

 

Naturlig hovedholdning med skærmbriller

 

Vi siger det lige en gang til; du kan slippe for ondt i nakken og hovedpine, hvis ellers du bruger de rigtige briller.

 

Glassene i skærmbriller er tilpasset netop skærmarbejde, og det betyder, at nær- og mellemfeltet er placeret højere oppe i glasset og er ekstra stort. Det modsatte gælder dine almindelige briller, hvor der skal være plads til det hele, og derfor er der mindre plads til netop mellemfeltet, der bruges ved skærmen.

 

Med større synsfelt på nær- og mellemafstand får du en naturlig hovedholdning, der passer til dit arbejde ved skærmen.

 

Kombinerer du det med glas med beskyttelse mod blåt lys, får du samtidig et mere afslappet syn og en mere afbalanceret døgnrytme. Det er nemlig det blå lys fra fx computer, tablet og mobiltelefon, der forstyrrer vores døgnrytme, så vi sover dårligere om natten.

 

Er du mere til ord på papir? Så er skærmbriller også en god investering. Nu kan du læse i længere tid og få mere ud af læseoplevelsen.